Hvorfor er det så vigtigt, at undervognsbehandle bilen
Her finder du svaret på nogle af de spørgsmål du må have. Bliv klogere på bilens værdi efter en undervognsbehandling.
Komplicerede konstruktioner ruster også
Mange tror, at moderne biler snyder rusten, men det er ikke tilfældet. Selv om producenterne til stadighed optimerer karrosserierne, så udvikler de også nye konstruktioner, som præsenterer nye udfordringer.
Hos Dinitrol behandles alle biler efter sprøjteskemaer, som sikrer komplet behandling, uden at det påvirker bilens vitale elektronik. Der bruges flere forskellige sprøjteprodukter til samme bil.

Adskillelse er en stor nødvendighed for kvaliteten

Hos Dinitrol bliver den adskilte bilbund højtryksrenset med 50 grad varmt vand, hvorefter bilen tørres, inden selve behandlingen påføres.

Danmark udgør sammen med få andre, mindre nationer en særlig klimaudfordring, som producenterne godt kunne tackle, hvis de ville. Men rustklimamarkederne er så små, at det er for dyrt og kompliceret at indarbejde en tilstrækkelig beskyttelse mod rust i produktionen.

Nogle biler er mere udsatte end andre

Generelt er nogle modeller og mærker mere udsatte end andre, men pris og rustbeskyttelsesniveauet hænger som regel sammen. Små billige biler er ofte overhovedet ikke behandlede, mens større dyrere biler er behandlede i nogen grad.

Skjulte rum er godt for skidt, men skidt for bilen

Skjulte rum og hulrum udgør små rustfælder for alle biler. Selv om de fleste bilproducenter er opmærksomme på udfordringen, findes der uheldige steder på alle biler. De kan være behandlede mod rust fra fabrikken af, men er de ikke synlige, er det ofte ikke tilfældet.

De fleste biler har inderskærme i hjulkasserne både for og bag, hvilket er en stor fordel i forhold til rustangreb, men bag skærmkassen, i bunden af skærmkanten findes en lille hylde, der er som skabt til opbevaring af vejskidt – så her er rustbeskyttelse essentielt.

Plastplader i undervognen skaber grobund for rust

Mange nye biler, og ikke mindst dyrere mærker og modeller, har beskyttende pladedele i hjulkasser og bilens bund. Pladerne udgør en reel beskyttelse af bilbunden også i forhold til rustangreb, men ironisk nok kan de også være årsagen til rust.

Ofte stillede spørgsmål angående Dinitrol

Er du i tvivl om Dinitrol eller konceptet, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice.

Hvor længe holder rustbeskyttelse?
Din bils rustbeskyttelse bliver slidt over tid og kræver derfor en efterbehandling for at sikre, at din bil bliver ved med at være rustfri. Hos Dinitrol anbefaler vi, at din bil behandles hvert 2.-3. år, alt afhængig af kørelsesmønster og stand på behandlingstidspunktet. Er din bil tilmeldt Dinitrols garantiordning skal bilen genbehandles hvert 2. eller 3. år afhængig af, hvilken garanti din bil er tilmeldt. Dette kan ses på dit garantibevis. Dinitrols garanti giver dig 100% bekymringsfrihed. Garantien opretholdes ved at få en Dinitrol Efterbehandling inden den anviste behandlingsdato på garantibeviset er udløbet.
Er undervognsbehandling nødvendigt for min bil?
Alle biler bør undervognsbeskyttes fra ny for at forlænge bilens levetid, da bilerne ikke er produceret til det danske klima og din fabriksgaranti ikke dækker mod rust. Køber man en ny bil, dækker fabriksgarantien rigtigt nok rustskader. Men mange overser, at det kun gælder ved indefrakommende gennemtæring, men ikke på mekaniske dele og bremserør, som har med bilens sikkerhed og drift at gøre – skader, der nemt opstår med tonsvis af salt på vejene i det fugtige danske klima.
Dinitrol rustbeskyttelse - hvor lang tid tager det?
Alt afhængig af hvilken bil der skal undervognsbehandles samt størrelsen på det, kan behandlingstiden varierer. En typisk undervognsbehandling tager omkring 2 dage. Se her for at finde mere information om behandlingstiden.
Hvad betyder rustbeskyttelse for min bil?
En Dinitrol rustbeskyttelse betyder, at din bil får en længere levetid, bedre gensalgsværdi den dag du skal sælge den videre og så mindsker du udgifterne til rustreparationer og udskiftning af mekaniske dele, som ofte kan være bekosteligt. Hvis du vil undgå problemer med rust i din bil, anbefaler vi en Dinitrol rustbeskyttelse til enhver tid.
Undervognsbehandling – Hvor bliver det gjort?
Hos Dinitrol kan du altid finde et center tæt på hvor du bor. Vi er en landsdækkende kæde med over 65 centre, og vi har en undervognsbehandling, som passer netop til din bil, uanset alder og stand. Dinitrol har markedets bedste kvalitet med flest års erfaring – det går vi aldrig ned på. Det handler om din bil, og derfor er det utroligt vigtigt at du tager det rigtige valg når du vælger hvilken udbyder, som skal undervognsbehandle din bil.
Hvor finder jeg prisen på en Dinitrol behandling?
For at få en pris på netop din bil skal du finde dit nærmeste Dinitrol center her på hjemmesiden. De fleste centre har online booking, hvor du kan finde prisen på din bil via “book her”. De få centre som ikke har online booking, er du nødt til at tage fat i centret telefonisk.
Skal jeg rustbeskytte min elbil?
Alle biler ruster i Danmark, inklusiv elbiler. Derfor er det sund fornuft, at forlænge din elbils levetid med en rustbeskyttelse. Du kan læse mere her og booke tid hos dit nærmeste Dinitrol center.
Har du andre spørgsmål?

Se vores udvidede FAQ eller kontakt vores kundeservice.