Miljørigtig rustbeskyttelse
Vi ved med sikkerhed, at Danmark har det mest rustfremkaldende klima, og derfor er din bil særligt udsat. Dette gælder også nye/nyere biler, og derfor er en rustbeskyttelse altid vigtig, uanset alder. På sigt kan rust mindske den passive sikkerhed på din bil og en investering i en Dinitrol undervognsbehandling er derfor også en investering i dig og din families sikkerhed.
Hos Dinitrol har vi et konstant målrettet fokus på at udvikle og forbedre nuværende produkter til gavn for miljøet, dette er en proces, som foregår løbende. Vi bestræber os altid på at finjustere hver enkelt del af vores produkter, hvilket også er grunden til vores høje og verdensomspændende kvalitet.
Kvalitetsmål
Med miljøet for øje arbejder vi benhårdt på at rustbeskytte på en ny og langt mere klimabevidst måde, både til gavn for dig, din familie og alle os andre. Vi har sat os selv et mål, vi vil gerne sørge for at 80% af alle de biler, som vi rustbehandler, foregår helt uden opløsningsmiddel. Alt samtidig med, at vi bibeholder vores høje standarder og overholder vores egne strenge kvalitetskrav.
Grunden til at vores mål lander på 80% og ikke 100% er, at de sidste 20% er ældre biler. Ved rustbeskyttelse af ældre biler er det nødvendigt at bruge produkter med opløsningsmiddel. Dette skyldes, at de rustbeskyttende produkter skal være ekstremt tynde for at kunne penetrere helt ned i bunden af rusten. Opløsningsmidlet er altså tilsat for at fortynde produktet og fungerer som et alt afgørende transportmiddel.
Vi anbefaler derfor altid at rustbehandle din bil indenfor det første år, dette skåner miljøet og giver dig som bilejer 30 års garanti.
Miljørigtig voksbehandling
Vores mest miljøvenlige behandling har et lavt indhold af opløsningsmiddel, det kan det have, eftersom vi udnytter den nyeste teknologi og benytter varm voks. Vores effektive voksbehandling har desuden stort set ingen afdrypning, da det bliver varmet op til 40° under behandlingen. Dette optimerer samtidig indtrængningsevnen og skaber den bedste undervognsbehandling til din bil med et minimum af lugtgener.
Vi er allerede godt på vej
I 1970 var indholdet af opløsningsmidlet i produkterne op mod 70%. Der er altså sket meget siden dengang, hvor vi i dag tilbyder behandlinger med markant mindre opløsningsmiddel og brug af varm voks.
Dog stræber vi altid efter at benytte den nyeste teknologi på markedet og konstant forbedring af vores kvalitet. Derfor er vores mål i fremtiden fuldstændig at undgå opløsningsmidler – vi arbejder altid imod en bedre fremtid, med en teknisk ansvarlig miljøpolitik.